Forsiden > Testamente > Uskiftet bo > Forhåndssamtykke til uskiftet bo
Ægtepar med særbørn kan kun sidde i uskiftet bo, hvis særbørnene giver samtykke hertil. Er børnene myndige kan de give et bindende samtykke på forhånd, dvs. før dødsfaldet er sket. Derved bliver det den længstlevende ægtefælle, der beslutter, om vedkommende ønsker at sidde i uskiftet bo eller ej.
Hvem bør indhente forhåndssamtykke til uskiftet bo?
Hvem skal ikke indhente forhåndssamtykke til uskiftet bo?
MinAdvokat kan hjælpe dig med at udarbejde forhåndssamtykkeerklæringer i forbindelse med oprettelse af testamente.
Prisen er 950 kr. inkl. moms for én erklæring. Ønsker man flere erklæringer koster de ekstra kun 100 kr. inkl. moms pr. stk. (pr. særbarn). Erklæringer med samtykke til uskiftet bo skal ikke tinglyses, stemples eller lignende – barnet skal blot underskrive samtykkeerklæringen.
Eksempel: Har én af jer to særbørn og den anden et særbarn, skal I således bruge tre forhåndssamtykkeerklæringer – et til hvert særbarn. Prisen vil i dette tilfælde være 1.150,00 inkl. moms for tre forhåndssamtykkeerklæringer.
Hvad er uskiftet bo?
At sidde i uskiftet bo betyder at den længstlevende ægtefælle ikke skal skifte med førstafdødes livsarvinger. Ægtefællen får udleveret formuen til fri råden og kan leve økonomisk set leve videre som hidtil. Når den længstlevende ægtefælle går bort, vil formuen blive opgjort som to dødsboer.
Har I børn hver for sig, f.eks. fra et tidligere ægteskab, kaldes børnene juridisk set for særbørn. Børn som I begge er forældre til, kaldes for fællesbørn. Har I både særbørn og fællesbørn er det kun særbørnene, der skal give deres accept/samtykke til uskiftet bo.
Et forhåndssamtykke er ikke strengt nødvendigt. Beslutningen kan udskydes til den ene ægtefælle går bort, hvorefter børnene kan give samtykke.
Udskydes beslutningen medfører det, at barnet skal træffe beslutning herom i umiddelbar forlængelse af lige at have mistet sin far eller mor. Samtidig er den efterlevende ægtefælle også i en sårbar situation, da vedkommende netop har mistet sin partner.
Det er derfor vores anbefaling at indhente samtykket på forhånd, da det kan forebygge splid mellem den efterlevende ægtefælle og afdødes særbørn. Ægtefællerne kan i fælleskab forklare barnet baggrunden for, at man ønsker at sidde i uskiftet bo, og barnet spares for at skulle tage stilling kort efter dødsfaldet.
Hvis børnene af forskellige årsager ikke kan/vil give forhåndssamtykke, kan I oprette et testamente, hvor længstlevende arver mest muligt. I så fald vil den længstlevende ægtefælle kunne beholde 93,75% (15/16) af den samlede nettoformue i boslod og arvelod.
Klik her for at læse mere om testamenter til ægtefæller med særbørn, hvor længstlevende arver mest muligt.
Der skal udarbejdes en forhåndssamtykkeerklæring, der skal underskrives af jer begge samt jeres myndige særbarn/børn. Herefter skal det blot opbevares af jer et sikkert sted. Erklæringen skal ikke for notaren, underskrives for vidner eller tinglyses.
Du skal skrive navne og oplysninger om dine (Ægtefælle nr. 1) særbørn og din ægtefælles (Ægtefælle nr. 2) særbørn.
Når du trykker på knappen “Bestil erklæring”, sendes oplysningerne til advokaten, som herefter udarbejder forhåndssamtykkeerklæring(er) til uskiftet bo.
Du får erklæringen tilsendt pr. e-mail om ca. tre uger, med et følgebrev indeholdende en uddybende forklaring. Der sendes samtidig en faktura. Denne kan betales via netbank.