Gifter du dig med en udlænding?

Hvert land har forskellige regler om, hvordan ægtefællers formuer deles, når de går fra hinanden. Skal I dele alt ligeligt mellem jer, eller har I særeje, og skal derfor slet ikke dele noget som helst – måske skal nogle ting deles, mens andre ting ikke skal?

I Danmark er udgangspunktet, at I ved skilsmisse skal dele alt mellem jer. Tilsvarende gælder i tilfælde af død, nemlig at den overlevende ægtefælle beholder halvdelen (samt sine almindelige pensioner), mens den anden halvdel falder i arv efter afdøde. Dette udgangspunkt kan dog være fraveget ved ægtepagt og/eller testamente.

Det er med stor sandsynlighed anderledes regler, der gælder i den udenlandske ægtefælles hjemland. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilket lands familieretlige regler der gælder for jeres økonomiske forhold.

I den forbindelse bør I overveje, om jeres ægtepagt skal indeholde en lovvalgsaftale, som bestemmer, hvilket lands regler, der skal gælde for jer. I har mulighed for at vælge reglerne i det land, hvor en af jer har bopæl og/eller statsborgerskab.

Læs mere om hvilket lands regler der er gældende i jeres ægteskab.

2. I hvilket land skal ægtepagten oprettes?

Spørgsmålet om, hvor ægtepagten skal oprettes, afhænger først og fremmest af, hvilket lands regler der skal gælde for jer. Hvis I ønsker at de danske familieformueretlige regler skal gælde for jeres ægteskab, skal I oprette ægtepagten i Danmark.

Hvis jeres ægtepagt ikke skal indeholde en lovvalgsaftale, kan situationen være anderledes. Det vil i så fald være afgørende, hvilket lands regler I er underlagt i henhold til ægtefælleloven. Her gælder det, at I som udgangspunkt vil være underlagt reglerne i det første fælles land, I begge vælger at bosætte jer i efter vielsen.

Læs mere om hvilket lands regler der er gældende i jeres ægteskab.

Hvis I ikke flytter til det samme land efter vielsen, vil det afgørende i stedet være, om I har statsborgerskab i det samme land. Er dette heller ikke tilfælde, kan det i sidste ende få betydning, hvor I tidligere har boet, hvor I har haft planer om at flytte hen, eller hvor jeres ejendele befinder sig.

Oprettelse af ægtepagt i flere lande samtidig – “for alle tilfældes skyld”

I visse tilfælde ser man, at dansk-udenlandske ægtepar opretter enslydende ægtepagter i to eller flere lande på samme tid. Dette kan eksempelvis være begrundet i, at parret endnu ikke ved, hvor de skal bo, eller fordi de forskellige landes lovvalgsregler er så uklare, at det ikke kan siges med sikkerhed, om ægteparret er underlagt det ene eller andet lands regler.

Hvis man opretter ægtepagt i flere lande samtidig, vil en af ægtepagterne formentlig senere vise sig at have været overflødig – men pointen er, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed vides på forhånd, hvilken ægtepagt, der vil være relevant.

Opretter man ægtepagt i flere lande “for alle tilfældes skyld”, søger man at undgå, at landenes forskellige regler får nogen betydning for, om I rent faktisk har den særejeordning, I har ønsket.

Kontakt os gerne nærmere, hvis du har spørgsmål om internationale ægtepagter. Eventuelt kan vi henvise til en advokatkollega i udlandet – vi har erfaring med udenlandske ægtepagter og har været involveret i sager om ægtepagter i Asien, USA og adskillige europæiske lande.

Tre eksempler – passer I til et af dem?

Eksempel 1: Den udenlandske ægtefælle flytter til Danmark.
En dansk bosiddende mand skal giftes med en kvinde, der bor i Thailand. Efter vielsen vil kvinden flytte til Danmark. Parret vil herefter blive underlagt de danske familieformueretlige regler, og de skal bestille en ægtepagt i Danmark, hvis de vil have særeje.

Eksempel 2: Den danske ægtefælle flytter til udlandet
En dansk bosiddende kvinde skal giftes med en mand fra Spanien. Efter vielsen flytter kvinden til Spanien. Ifølge lovvalgsreglerne i Danmark, vil parret som udgangspunkt blive underlagt de spanske regler. Hvis de er tilfredse med dette, kan de nøjes med at oprette ægtepagten i Spanien. Hvis kvinden er dansk statsborger, kan de dog også vælge at blive underlagt de danske regler. De kan derfor oprette en dansk ægtepagt, hvori de tilvælger dansk ret – de kan samtidig bestemme, at de vil have særeje i ægteskabet, hvis de ønsker dette. Hvis parret vil være helt sikre på, at ægtepagten får de ønskede retsvirkninger, bør de overveje samtidig at få rådgivning fra en spansk familieadvokat.

Eksempel 3: Når parret begge er danskere, men bor fast i udlandet.
En dansk mand og en dansk kvinde er begge fast bosiddende i England. De har planlagt at blive gift på rådhuset i Ebeltoft, men vil gerne have en ægtepagt om særeje forinden. Ifølge dansk ret vil de blive underlagt de familieformueretlige regler i England, da de begge er bosiddende der. De bør derfor kontakte en engelsk advokat og få rådgivning om særeje i England – ikke i Danmark. Såfremt en af dem stadig er dansk statsborger, har de dog mulighed for at tilvælge dansk ret, og i så fald skal de også bestille en ægtepagt i Danmark.

Reglerne om, hvilket lands familieformueretlige regler, man er underlagt, er komplicerede – og de er ikke ens i alle lande. Eksemplerne ovenfor viser, hvad der gælder ifølge dansk ret. Andre lande kan have andre regler, og resultatet kan derfor også være anderledes. I bør altid undersøge, hvordan reglerne er i det konkrete land.

Hvis I vil vide mere om, hvor I skal oprette jeres ægtepagt, er I meget velkomne til at kontakte os.

Læs mere om hvilke lands regler der er gældende i jeres ægteskab.

3. Forstår begge ægtefæller dansk (og har dansk cpr-nummer)?

Reglerne om særeje og ægtepagter kan være svære at forstå, selv hvis man taler flydende dansk. Læser og forstår den udenlandske ægtefælle ikke dansk, er det nødvendigt, at ægtepagten oversættes til et sprog, som han/hun forstår. Det anbefales, at man simpelthen oversætter hele ægtepagten, således at den findes i to eksemplarer – henholdsvis dansk og det fremmede sprog. Forstår den ene ægtefælle ikke den aftale/ægtepagt om særeje som underskrives, kan det meget vel medføre, at der senere kan rejses tvivl om gyldigheden af aftalen.

Oversættelse af ægtepagten er ikke inkluderet i prisen for ægtepagt via MinAdvokat, men vi vil gerne være behjælpelige med at henvise til en dygtig translatør. I er naturligvis også velkomne til selv at sørge for behørig oversættelse – det behøver ikke være via en autoriseret translatør, hvis blot oversættelsen er korrekt.

Hvad er særeje? Følg et af nedenstående links i dit sprog for at finde yderligere informationer.

Dansk – Engelsk – Thai