Gifter du dig til penge eller gæld?

Hvad er mest rimeligt?

Hvis I begge synes det vil være mest rimeligt med en deling af alt, hvad I ejer – også det I hver for sig havde med ind i ægteskabet – behøver I slet ikke foretage jer noget. Så passer den almindelige regel om formuefællesskab også på jeres ægteskab.

Hvis:

1. ingen af jer har gæld eller formue af betydning, og
2. ingen af jer regner med opspare eller arve noget af betydning i fremtiden

– har I normalt ikke behov for en ægtepagt om særeje i jeres ægteskab. I kan holde jer til den almindelige regel om delingsformue, hvor alt, hvad I ejer indgår i delingen ved ægteskabets ophør – bortset fra almindelig pensionsopsparing.

Hvis du har en vis formue – stor eller lille – mens din kommende ægtefælle ikke ejer ret meget andet end sit gode humør, sit tøj, og en stor studiegæld, bør du overveje, om delingsformue eller særeje er det rette for jer.

“Du bør derfor tage mod til dig og spørge din kommende ægtefælle, om han eller hun egentlig gifter sig med dig for pengenes skyld.”

Hvis svaret er et ærligt og prompte ja, har du unægteligt noget af et problem. Du bør nøgternt set omgående skrotte bryllupsplanerne.

Hvis svaret derimod er nej – og det vil det næsten altid være – er det rimeligt enkelt at nå frem til en aftale om, at I skal have en eller anden form for særeje.

Ægtepagter er fornuftige – men er de romantiske?

Det kræver mod at indlede en snak om særeje eller ej med sin kommende eller nuværende ægtefælle. Ægtepagter har ikke just ry for at være romantiske – hvem bryder sig om at overveje den mulighed, at ægteskabet måske ikke holder “til døden jer skiller”?

Selvom det er en udbredt betragtning, holder den ikke ved nærmere overvejelse.

I et modent forhold burde man ret beset kunne tale om alt – også svære spørgsmål som økonomi og livet efter et eventuelt brud. 

Er ægtepagten oprettet, er der klarhed over, hvad der skal deles, hvis skilsmisse nogen sinde måtte blive relevant. Så kan man lægge den i skuffen og slippe for at spekulere mere over det.

Selv om I er nok så forelskede, er det nøgternt set faktisk ret så uforsvarligt helt at lukke øjnene for den mulighed, at ægteskabet ikke holder resten af livet. Ifølge statistikken går ca. halvdelen af alle nye ægteskaber i opløsning ved skilsmisse på et eller andet tidspunkt.

Ca. 1/4 af alle nye ægteskaber vil rent statistisk være endt med skilsmisse allerede efter 10 år, og den største krise i ægteskabet kommer som regel allerede i det tredie år efter brylluppet, hvor ca. 4% af alle ægteskaber bliver opløst.

Hvilken type særeje skal man vælge – et eksempel:

Hvis I ønsker en anden ordning end almindeligt formuefællesskab, skal I oprette en ægtepagt og dermed få særeje af den ene eller anden art.

Som et eksempel på en særejeform, som vil tiltale de fleste, kan nævnes en ægtepagt, der går ud på, at alt, hvad I hver for sig ejer ved ægteskabets indgåelse, skal være ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, og derfor ikke skal deles ved separation eller skilsmisse.

Alt, hvad I erhverver under ægteskabet, skal omvendt være formuefællesskab/delingsformue, dog med den undtagelse, at det, som under ægteskabet erhverves ved arv eller gave også skal være ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Pensioner bliver heller ikke “fælles”.

En sådan ægtepagt om delvist særeje bør oprettes, inden I gifter jer, men den kan selvfølgelig også oprettes senere, hvis blot I til den tid kan blive enige herom.

I kan i følgende artikel læse mere om Hvilken type særeje skal man vælge i sin ægtepagt?

– husk, at via spørgeprogrammet kan ægtepagten blive skræddersyet til jeres konkrete ønsker med advokathjælp.

En ægtepagt kan også være et værn mod deling, hvis din ægtefælle dør

Man må ikke overse, at ægtepagter ikke kun handler om skilsmisse – ofte oprettes ægtepagt af par, der vil sikre hinanden bedre i tilfælde af dødsfald.

Det er således for disse par slet ikke ovenstående “værn mod skilsmisse”, der er begrundelsen for ægtepagten.

I praksis oprettes mange ægtepagter af en af følgende to årsager:

1) Fordi den ene har en betydelig gæld og/eller

2) Fordi den ene har børn fra tidligere forhold

– i begge tilfælde henvender ægteparret sig, fordi de har opdaget, at en ægtepagt sikrer, at den længstlevendes formue ikke bliver blandet ind i den andens dødsbo.

Har du en positiv formue, og har din kommende ægtefælle omvendt en negativ formue, f.eks. på grund af gammel gæld, kan det få store økonomiske konsekvenser, hvis din ægtefælle dør og der ikke er oprettet ægtepagt om særeje.

Du kommer ganske vist ikke til at hæfte for din ægtefælles gæld, men du skal alligevel aflevere penge til afdødes dødsbo. Op til halvdelen af din formue vil i givet fald kunne tilfalde din afdøde ægtefælles kreditorer.

Jo større forskel der er på jeres formue ved ægteskabets indgåelse, jo vigtigere er det naturligvis, at I får talt ud om dette spørgsmål. En ægtepagt vil i den situation være en gardering mod deling ved skilsmisse.