Vi står ved din side hele vejen
Nedenfor kan du få svar på alle dine spørgsmål vedrørende dødsbobehandling.
Sådan behandles et dødsbo
Arv til umyndige børn - udbetaling af arv til mindreårige børn
En umyndig arving, skal have en værge til at varetage sine interesser under dødsbobehandlingen. Det er værgen som skal hjælpe den umyndige med at træffe beslutninger, der har betydning for arven.
Det er normalt den person, som i forvejen er værge, der bliver udpeget til at bistå den umyndige.
Hvilke regler gælder for umyndige arvinger
Børn under 18 år er umyndige arvinger. Juridisk set betyder dette, at barnet ikke kan råde på sine egne vegne. I praksis er det derfor barnets værge, som handler på barnets vegne i formueretlige forhold. Det vil oftest være barnets mor og far, der er værge for barnet.
Et barn der er under 18 år og dermed umyndig kan godt være arving i et dødsbo – eksempelvis som arving efter barnets bedsteforældre.
Alle arvinger i et dødsbo har ret til at deltage i dødsbobehandlingen og være med til at træffe de beslutninger, som træffes i løbet af behandlingen af dødsboet. Det kan eksempelvis være spørgsmål om salg af boets aktiver (fast ejendom, aktier og lignende).
Arvingerne skal også træffe beslutninger om sin egen retstilling: hvordan skal arven udbetales – i kontante midler eller i form af aktier, fast ejendom eller andre genstande.
En umyndig arving kan ikke træffe sådanne beslutninger selv. Derfor er det barnets værge, der skal træffe disse beslutninger. Der kan være tale om væsentlige beslutninger og det tilrådes derfor at søge advokatbistand.
Du kan her læse mere om priser for dødsbobehandling →
Det forekommer ofte, at barnets værge også selv er arving i dødsboet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis afdøde er barnets ene forældre. Hvis værgen er arving, vil værgen og barnet have (potentielle) modstridende interesser. I disse tilfælde skal der derfor udpeges en såkaldt skifteværge for barnet.
Skifteværger i dødsboskifte
Skifteværgen udpeges af skifteretten. Skifteværgen skal varetage barnets interesser i dødsboet og dermed træffe beslutninger på barnets vegne. Skifteværgen kan være en bekendt eller et familiemedlem af barnet. Personen skal dog være uafhængig af den anden forældres interesser. I mangel af andre, kan der udpeges en advokat som skifteværge.
Skifteværgens opgaver
Skifteværgens opgave er at repræsentere barnet i dødsboet samt træffe beslutninger, når dette er nødvendigt.
I nogle situationer kan skifteværgen ikke træffe beslutninger på barnets vegne uden godkendelse fra Familieretshuset. Dette gælder situationer, hvor beslutningen har direkte betydning for barnet – eksempelvis hvis barnet skal modtage sin arv i form af aktiver (i stedet for kontanter).
Derudover skal der indhentes godkendelse, hvis beslutningen har negativ betydning for barnet – eksempelvis et arveafkald, undlade at anfægte et ugyldigt testamente eller godkende værdiansættelser i boet, der kan påvirke barnet arv.
Hvis den efterlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo, kræver dette tilladelse fra afdødes særbarn. Er særbarnet umyndig, kan de ikke selv give samtykke hertil. Samtykket skal derfor gives af værgen eller skifteværgen. Der kræves dog også en tilladelse fra Skifteretten. Tilladelsen gives kun, hvis det er forsvarligt under hensyn til barnets interesser og den efterlevende ægtefælles interesser.
I forbindelse med udbetalingen af arven, skal skifteværgen sørge for, at der oprettes en særligt forvaltningskonto, hvor arven indsættes.
Hvem betaler for skifteværgen?
Det er som udgangspunkt kun professionelle skifteværger, som får tilkendt vederlag for sit arbejde. Vederlaget fastsættes på grundlagt af arbejdes omfang og skifteværgemålets karakter.
Er der ikke tale om en professionel skifteværge – eksempelvis barnets slægtning – kan Skifteretten kun undtagelsesvis tillægge skifteværgen et vederlag for sit arbejde. Skifteværgen skal ansøge skifteretten om dette.
Det er den umyndige arving, der selv skal betale vederlaget.
Du kan her læse Bekendtgørelse om vederlag og udlæg til skifteværger.
Vi samarbejder om bobehandlingen
Dødsbobehandling kan være kompliceret. Med en dødsboadvokat kan du sikre, at alt går rigtigt til. MinAdvokat er specialister i arveret, så du er i trygge hænder.
1. Udfyld kontaktformularen
Når du har udfyldt kontaktformularen, vil advokaten kontakte dig for at aftale et uforpligtende telefonmøde med dig.
2. Telefonmøde med advokaten
På telefonmødet kan du stille alle dine spørgsmål, og advokaten vil fortælle dig om dine muligheder.
3. Boet behandles
Advokaten står for dødsbobehandlingen, som fx salg og opgørelse af boets aktiver og passiver. Du bliver løbende holdt orienteret.
4. Boopgørelsen færdiggøres
Når boets aktiver og passiver er opgjort udarbejder advokaten en boopgørelse, som viser arvens fordeling og afgifter.
5. Boopgørelsen godkendes
Boopgørelsen sendes først til din godkendelse. Herefter fremsendes den til Skifterettens og Skattestyrelsens gennemgang.
6. Udbetaling af arv
Når Skifteretten og Skattestyrelsen har godkendt boopgørelsen kan arven udbetales til dig. Samtidig betales eventuelle afgifter.
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
Hvornår skal der udpeges en skifteværge:
Det er ikke kun ved umyndige arvinger, at der skal udpeges en skifteværge. Dødsboskiftelovens § 15 bestemmer, at der skal udpeges en skifteværge i følgende situationer:
- det ikke vides, om arvingen er i live,
- arvingens opholdssted er ukendt,
- arvingen er et ufødt barn,
- arvingen på grund af legemlig sygdom eller psykisk svækkelse er ude af stand til at varetage sine interesser under boets behandling,
- arvingen på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand eller fravær har behov for bistand under boets behandling og selv ønsker en skifteværge,
- arvingens værge har interesser under boets behandling, der kan komme i strid med arvingens,
- arvingens værge midlertidigt er forhindret i at varetage arvingens interesser under boets behandling,
- arvingen midlertidigt er uden fast værge eller
- arvingen er en fond, en forening eller et selskab m.v. under stiftelse.
Du kan her læse bestemmelsen i dødsboskifteloven.
Hvad arver umyndige børn?
Det umyndige barns arv bestemmes af arvelovens regler samt afdødes eventuelle testamente. Du kan her prøve ”Hvem arver dig”-testen.
Når barnets samlede arv er udregnet, skal det besluttes, hvordan arven skal modtages: Skal arven udbetales som kontanter, eller skal en del af arven gives som genstande?
Det er vigtigt at være opmærksom, hvis man ønsker at det umyndige barn skal modtage sin arv i andet end kontanter og børsnoterede værdipapirer.
Der kræves godkendelse, såfremt barnet skal modtage en personlige ejet virksomhed som en del af sin arv. Dette skyldes, at der er en personlig hæftelse. Der gives sjældent godkendelse til dette.
Hvis arven til det umyndige barn indeholder unoterede kapitalandele i anparts- eller aktieselskaber, skal der ligeledes gives en godkendelse. Der gives sjældent godkendelse til dette.
Kan børn arve et hus?
Hvis en del af arven til det umyndige barn er en fast ejendom kræver det godkendelse. Det er sjældent, at der gives sådanne tilladelse, da det umyndige barn ikke kan påtage sig gældsforpligtelser. Dette omfatter eksempelvis pligt til at betale ejendomsskatter.
Godkendelser gives typisk, når der er tale om sommerhuse, som det umyndige barn har en tæt tilknytning til, samtidig med at barnet arven en betydelige formue. Det kræves dog ofte, at der er en anden person, der afgiver erklæring om ville friholde det umyndige barn alle forpligtelser vedrørende ejendommen.
Et umyndigt barns arv vil derfor ofte bestå af kontanter og børsnoterede værdipapirer.
Du kan her læse om, hvordan du behandler et dødsbo som privat skifte →
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
Kan umyndige børn bruge sin arv?
Umyndige børn kan ikke råde på egne vegne i formueretlige dispositioner. Derfor kan barnet som udgangspunkt ikke bruge af sin arv, når den er udbetalt fra dødsboet. Arven skal derfor administreres af andre, indtil barnet bliver myndigt.
Hvis arven udgøres af kontante midler og børsnoterede værdipapirer med en værdi over 75.000 kr., skal midlerne indleveres i en godkendt forvaltningsafdeling i et pengeinstitut. Du kan her se en liste over godkendte forvaltningsafdelinger.
Forvaltningsinstituttet forvalter formuen i samarbejde med barnets værge. Værgen kan således være med til at træffe beslutninger om, hvordan formuen skal investeres.
Hvis arven udgøres af andet end kontante midler og børsnoterede værdipapirer, administreres arven alene af værgen. Dette gør sig også gældende for kontante midler og børsnoterede værdipapirer med en værdi under 75.000 kr.
Afdøde kan i sit testamente have bestemt, at reglerne om anbringelse og administration af midlerne ikke skal gælde. Dette omfatter dog kun den del af arven, der er friarv. I disse situationer anbefales det at rådføre sig med en advokat.
Hvad sker der med mindreåriges arv, når barnet fylder 18 år?
Når barnet fylder 18 år og dermed bliver myndig, har barnet ret til at få sin arv udbetalt.
Dette gælder dog ikke, hvis det i afdødes testamente er bestemt, at arven skal være båndlagt i længere tid – eksempelvis til det fyldte 21. år. Tvangsarven skal maksimalt båndlægges til det fyldte 25. år, men friarven kan båndlægges på ubestemt tid.
Det kan i afdødes testamente være bestemt, at barnet kan få sin arv udbetalt tidligere til køb af bolig eller andre særlige situationer som eksempelvis behandling på privathospital. Familieretshuset kan give ekstraordinær tilladelse til, at midlerne frigives tidligere.
Når arven er udbetalt til barnet, kan arven frit bruges.
Gratis telefonmøde med en dødsboadvokat
MinAdvokat tilbyder et gratis telefonmøde med arvingerne, om hvordan de bedst kan komme videre med dødsboet.
Udfyld nedenstående kontaktformular for at blive ringet op.
Du kan ringe alle hverdage ml. kl. 9-15 på tlf.: 8618 6846 eller skrive pr. e-mail: kk@askt.dk.
Klaus Kjær
Advokatfuldmægtig med speciale i familie- og arveret.
Tlf. 8618 6846
e-mail: kk@askt.dk
