Vi står ved din side hele vejen
Nedenfor kan du få svar på alle dine spørgsmål vedrørende dødsbobehandling.
Sådan behandles et dødsbo
Det praktiske efter dødsfald
Hvad sker der, når en person går bort?
Ved tabet af en nærtstående, er der meget at tage stilling til. Du kan her få et overblik over, hvad der rent faktisk sker af praktiske og økonomiske forhold.
1. Hvad gør man som pårørende ved dødsfald?
Når en person dør, foretages der et såkaldt ligsyn af en læge. Lægen udfylder en dødsattest, der som udgangspunkt sker elektronisk. Du kan hos Kræftens Bekæmpelse læse mere om det praktiske lige efter dødsfaldet.
Så snart dødsfaldet er registreret sker der automatisk en række ting:
- Afdødes sogn bliver orienteret om dødsfaldet
- Afdødes bankkonti og hævekort bliver spærret. Dette gælder også fælleskonti.
- Afdødes Digitale Post bliver spærret. Dette gælder også for andre personers læseadgang.
Senest to hverdage efter dødsdagen, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede. Dette gøres ved at anmode om begravelse eller bisættelse via selvbetjeningen ”Anmod om begravelses eller ligbrænding” på www.borger.dk.
Det er som udgangspunkt de nærmeste pårørende, som indgiver anmodningen. Dette kan være afdødes ægtefælle, samlever, børn, en nær slægtning. Det kan også være en nabo, ven eller lignende.
Anmodningen skal angive en kontaktperson, som vil blive kontaktet af skifteretten. Denne person er ikke stillet bedre end de øvrige arvinger i forhold til arv. Kontaktpersonen har ansvar for at infomere de øvrige arvinger. Det vil være en fordel, hvis kontaktpersonen har kendskab til afdødes familieforhold og økonomi.
Det er mest praktisk at kontakte bedemanden, inden anmodningen sendes. Bedemanden vil oftest kunne hjælpe med at udfylde anmodningen korrekt. For at få hjælp til at finde en bedemand, kan du med fordel finde en lokal bedemand igennem Danske Bedemænd.
Et dødsbo må som udgangspunkt ikke røres, før at arvingerne har fået en skifteretsattest fra skifteretten.
Hvis afdøde boede i plejebolig, kan man dog ofte få lov til at flytte afdødes ting, så boligen kan udlejes igen. Det kræver, at man kan opbevarer indboet samlet, og man erklærer, at man ikke røre indboet.
Når anmodningen om begravelse eller bisættelse er sendt afsted, sendes det automatisk til afdødes sogn. Sognet skal herefter godkende anmodningen. Samtidig får Skifteretten, Folkeregistret, afdødes kommune, kirkegård og krematorium besked.
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
2. Hvornår skal begravelsen/bisættelsen finde sted?
Det er de nærmeste pårørende, der sørger for at arrangere begravelsen/bisættelsen. Begravelsen skal som udgangspunkt ske indenfor otte dage efter dødsfaldet.
Det er en god idé at undersøge, om den afdøde havde særlige ønsker til sin begravelses/bisættelse. Det kan eksempelvis fremgå af ”Min sidste vilje”-dokument eller eventuelt i afdødes testamente.
Har afdøde ikke bestemt noget, er det de pårørende, der beslutter, hvordan begravelsen/bisættelsen skal foregå. Begravelsen/bisættelsen skal overholde reglerne i begravelsesloven.
Begravelsen kan foregå på forskellige måder:
Kirkelig begravelse: Hvis afdøde var medlem af Folkekirken, kan der foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse. I sådanne tilfælde skal man kontakte præsten eller kirkekontoret i afdødes sogn.
Borgerlig begravelse: Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, kan der arrangeres en borgerlig begravelse. Dette kan eksempelvis foregå i afdødes hjem eller i et lejet kapel.
Medlem af trossamfund: Hvis afdøde var medlem af et andet trossamfund end Folkekirken, kan begravelsen foregå i trossamfundets kirke eller i et lejet kapel.
Afdøde har ret til at blive begravet/bisat i det sogn, hvor afdøde boede. Hvis afdøde havde særlig tilknytning til at andet sogn, kan afdøde som udgangspunkt også blive begravet/bisat her. Du kan her læse mere om begravelsespladser.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den person, der bestiller begravelsen/bisættelsen, også hæfter for betalingen, hvis afdøde ikke havde nok midler til at dække udgiften.
Ingen har pligt til at stå for begravelsen/bisættelsen. Hvis ingen af de pårørende påtager sig at stå for begravelsen/bisættelsen, og afdøde ikke efterlod sig nok penge til begravelsen, kan man kontakte afdødes kommune, som i stedet vil stå for begravelsen/bisættelsen.
3. Det indledende møde med skifteretten
Ved en persons død efterlades der værdier og eventuelt gæld. Dette kaldes dødsboet. Værdierne i dødsboet skal opgøres, således at værdierne kan fordeles korrekt mellem arvingerne, og så der betales den korrekte boafgift/dødsskat til staten.
Skifteretten bliver automatisk orienteret om dødsfaldet. Herefter kontakter skifteretten den person, som er anført som kontaktperson i anmodningen om begravelse eller bisættelse.
Kontaktpersonen bliver kontaktet via Digital Post eller et fysisk brev, hvis man er fritaget for Digital Post. I brevet bliver kontaktpersonen bedt om at ringe op til et telefonmøde med skifteretten. Det er også muligt at afholde et fysisk møde, hvis det er nødvendigt.
Inden mødet med skifteretten bør I have gjort jer følgende overvejelse og forberedelser:
- om alle kendte arvinger er orienteret om dødsfaldet og mødet med skifteretten,
- hvem af jer skal kontakte skifteretten og dermed være kontaktperson?
- Er der én af arvingerne, der skal stå for dødsbobehandlingen og dermed få skiftefuldmagt fra de øvrige arvinger?
- Indhent oplysningerne om arvingernes fulde navne, adresser og cpr.nr.
- Indhent (foreløbige) oplysninger om udgifterne i forbindelse med begravelsen
Selve telefonmødet foregår med en medarbejder fra skifteretten. På mødet vejleder skifteretten om de forskellige muligheder for dødsbobehandlingen. Er det muligt, vil det på telefonmødet blive afgjort, hvordan dødsboet skal behandles.
Dødsbobehandlingen kan ske på flere forskellige måder. Det afhænger af det konkrete dødsbo, hvilken måde, der er bedst. Det er i sidste ende skifteretten, der tager stilling til, hvordan dødsboet skal behandles.
4. Dødsbobehandlingen påbegyndes
Når mødet med skifteretten er afsluttet, skal arvingerne som udgangspunkt anmode skifteretten om at få udleveret boet. Dette sker igennem en anmodningsblanket, som kan hentes på domstolenes hjemmeside. Ofte vælger arvingerne at kontakte en dødsboadvokat, som kan stå for de nødvendige opgaver.
Du kan her læse mere om priser for dødsbobehandling →
På baggrund af anmodningen træffer skifteretten afgørelse om boets behandling. Skifteretten vil i den forbindelse ofte udstede en skifteretsattest. Skifteretsattesten er det officielle dokument, der gør, at arvingerne kan råde over afdødes formue.
Skifteretsattesten er nøglen til dødsboet. Den kan bruges til at låse op for afdødes spærrede konti, sælge afdødes ejendele, opsige abonnementer mv.
Arvingerne skal herefter tage stilling til, hvad der skal ske med afdødes ejendele og eventuel gæld. Er dødsboet mere kompliceret anbefales det at søge bistand hos en dødsboadvokat.
Du kan her læse om, hvordan du behandler et dødsbo som privat skifte →
5. Dødsbobehandlingen afsluttedes
Efter dødsbobehandlingen kan arvingerne udbetale arv, betale afgifter og eventuelt skat. Dødsboet er herefter afsluttet.
Vi samarbejder om bobehandlingen
Dødsbobehandling kan være kompliceret. Med en dødsboadvokat kan du sikre, at alt går rigtigt til. MinAdvokat er specialister i arveret, så du er i trygge hænder.
1. Udfyld kontaktformularen
Når du har udfyldt kontaktformularen, vil advokaten kontakte dig for at aftale et uforpligtende telefonmøde med dig.
2. Telefonmøde med advokaten
På telefonmødet kan du stille alle dine spørgsmål, og advokaten vil fortælle dig om dine muligheder.
3. Boet behandles
Advokaten står for dødsbobehandlingen, som fx salg og opgørelse af boets aktiver og passiver. Du bliver løbende holdt orienteret.
4. Boopgørelsen færdiggøres
Når boets aktiver og passiver er opgjort udarbejder advokaten en boopgørelse, som viser arvens fordeling og afgifter.
5. Boopgørelsen godkendes
Boopgørelsen sendes først til din godkendelse. Herefter fremsendes den til Skifterettens og Skattestyrelsens gennemgang.
6. Udbetaling af arv
Når Skifteretten og Skattestyrelsen har godkendt boopgørelsen kan arven udbetales til dig. Samtidig betales eventuelle afgifter.
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
Gratis telefonmøde med en dødsboadvokat
MinAdvokat tilbyder et gratis telefonmøde med arvingerne, om hvordan de bedst kan komme videre med dødsboet.
Udfyld nedenstående kontaktformular for at blive ringet op.
Du kan ringe alle hverdage ml. kl. 9-15 på tlf.: 8618 6846 eller skrive pr. e-mail: kk@askt.dk.
Klaus Kjær
Advokatfuldmægtig med speciale i familie- og arveret.
Tlf. 8618 6846
e-mail: kk@askt.dk
