Vi står ved din side hele vejen
Nedenfor kan du få svar på alle dine spørgsmål vedrørende dødsbobehandling.
Sådan behandles et dødsbo
Hvordan behandles et dødsbo?
Hvad er et dødsbo?
Når en person går bort, efterlader personen sig oftest en række ejendele og eventuelt også gæld. Alt det, som den afdøde efterlader sig, kaldes for dødsboet.
Dødsboet udgør alle ejendele, værdier og gæld, som afdøde efterlod sig ved sin død. Nettosummen af alle værdi fratrukket afdødes gæld udgør dødsboets værdi.
Dødsbobehandlingen rejser en række juridiske og praktiske spørgsmål for de efterladte: Hvem arver ifølge arveloven? Hvordan fordeles ejendelene? Hæfter arvingerne for gæld? Hvem betaler for begravelsen og mindehøjtideligheden?
Du kan her læse mere om hvad der rent praktisk sker, når en person går bort →
Sådan behandles et dødsbo
Det er som udgangspunkt de efterladte, som skal bestemme, hvordan dødsboet skal behandles. Kort tid efter dødsfaldet, vil skifteretten sende et brev igennem digital post til den af arvingerne, som er udvalgt som kontaktperson.
Brevet indeholder en række formelle oplysninger og opfordrer samtidig kontaktpersonen til at deltage i et telefonmøde. I særlige tilfælde kan du anmode om et personligt/fysisk møde i skifteretten.
På telefonmødet vil skifteretten redegøre for de forskellige skifteformer, herunder hvordan og hvornår ejendelene kan fordeles mellem arvingerne. På telefonmødet vil det typisk blive aftalt, hvilken skifteform, der skal benyttes.
I Danmark kan dødsbobehandlingen ske på seks forskellige måder (klik nedenfor og læs mere):
Det er skifteretten i afdødes retskreds, der skal sikre, at dødsboet faktisk bliver behandlet, og at ejendelene bliver fordelt korrekt.
Vi samarbejder om bobehandlingen
Dødsbobehandling kan være kompliceret. Med en dødsboadvokat kan du sikre, at alt går rigtigt til. MinAdvokat er specialister i arveret, så du er i trygge hænder.
1. Udfyld kontaktformularen
Når du har udfyldt kontaktformularen, vil advokaten kontakte dig for at aftale et uforpligtende telefonmøde med dig.
2. Telefonmøde med advokaten
På telefonmødet kan du stille alle dine spørgsmål, og advokaten vil fortælle dig om dine muligheder.
3. Boet behandles
Advokaten står for dødsbobehandlingen, som fx salg og opgørelse af boets aktiver og passiver. Du bliver løbende holdt orienteret.
4. Boopgørelsen færdiggøres
Når boets aktiver og passiver er opgjort udarbejder advokaten en boopgørelse, som viser arvens fordeling og afgifter.
5. Boopgørelsen godkendes
Boopgørelsen sendes først til din godkendelse. Herefter fremsendes den til Skifterettens og Skattestyrelsens gennemgang.
6. Udbetaling af arv
Når Skifteretten og Skattestyrelsen har godkendt boopgørelsen kan arven udbetales til dig. Samtidig betales eventuelle afgifter.
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
1. Privat skifte
Hvad er et privat skifte?
Et privat skifte betyder, at dødsboet behandles af arvingerne selv uden indblanding fra en bobestyrer. Arvingerne kan vælge at få bistand fra en dødsboadvokat til at stå for det praktiske arbejde med boets opgørelse, da det kan være vanskeligt at beregne dødsboskat og boafgift mv.
2. Forenklet privat skifte
Hvad er et forenklet privat skifte?
Forenklet privat skifte er et mere simpel og hurtigere skifte end et normalt privat skifte. Der skal ikke indleveres en boopgørelse til skifteretten.
Hvem kan foretage et forenklet privat skifte?
Der findes to typer forenklet skifte:
- Boer, hvor ægtefællen er den eneste arving. Ægtefællen, som er enearving, skal alene indlevere en åbningsstatus over dødsboets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten. Dette skal gøres senest seks måneder efter dødsdagen (dog mindst to måneder efter udlevering af boet).
- Andre boer. Arvingerne skal ved boets udlevering indlevere en åbningsstatus til skifteretten over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen.
Hvornår kan der ske forenklet privat skifte?
Betingelserne for et almindeligt privat skifte være opfyldt. Dødsboets aktiver skal eksempelvis kunne dække afdødes gæld, før skifteretten vil udlevere boet til forenklet privat skifte.
Der kan ikke foretages et forenklet privat skifte, hvis én af følgende omstændigheder foreligger:
- dødsboet er skattepligtigt, fordi afdødes formue er for stor.
- der skal betales boafgift eller tillægsboafgift. Det vil sige, at den afgiftspligtige nettoformue overstiger bundfradraget for boafgift, eller der er arvinger, der skal betale tillægsboafgift.
- mindst én af arvingerne eller legatarerne er repræsenteret ved værge eller skifteværge.
- afdøde drev selvstændig virksomhed i det år, hvor dødsfaldet fandt sted.
- Afdøde ejede aktiver, der var skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede.
Et forenklet privat skifte bliver ofte kun relevant i dødsboer, hvor ægtefællen er enearving, eller hvor der er børn, og boets nettoformue ikke overstiger bundfradraget for betaling af boafgift.
Det er ikke muligt med et forenklet privat skifte, hvis dødsboet skal behandles ved en bobestyrer.
Hæfter man for afdødes gæld?
I et forenklet privat skifte skal der udstedes proklama i Statstidende, så afdødes kreditorer kan anmelde deres krav indenfor 8 uger. Arvingerne hæfter for afdødes gæld efter samme regler som et almindeligt privat skifte.
Hvordan foretages et forenklet privat skifte?
Arvingerne skal udfylde en blanket og fremsende denne til skifteretten. Hvis betingelserne for et forenklet privat skifte er opfyldt, vil skifteretten fremsende en skifteretsattest, således at arvingerne kan råde over dødsboet.
Arvingerne skal herefter indsende en åbningsstatus/opgørelse over dødsboets aktiver og passiver til skifteretten.
Skal der betales retsafgift og boafgift?
Der skal betales en retsafgift på 1.500 kr., som skal betales, når boet udleveres. Hvis der skal betales boafgift, er det ikke muligt at foretage et forenklet privat skifte.
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
3. Boudlæg
Hvad er et boudlæg?
Et boudlæg kan ske, når boet er af en mindre størrelse. Boudlægget medfører, at boet overtages af en person eller forening/kommune. Der sker derfor ikke et egentlig skifte, og arven bliver derfor ikke delt efter arvelovens almindelige regler.
Begrundelsen for boudlæg er, at det ikke er formålstjenligt at starte en egentlig dødsbobehandling, når boet kun består af mindre aktiver.
Hvem kan foretage et boudlæg?
Boudlæg kan foretages af den/dem, der var den afdødes nærmeste efterladte, eller den institution/kommune, som afdøde havde nærmest tilknytning til, eller til den, som har betalt for begravelsen/bisættelsen.
Det er skifteretten, der beslutter, hvem der er den nærmeste efterladte. Oftest vil det være én fra afdødes familie, men det kan eksempelvis også være en institution eller en kommune. Der kan ske boudlæg til flere i forening.
Hvornår kan der ske boudlæg?
Boudlæg er relevant, hvis dødsboet kun indeholder et begrænset beløb. Boet kan udlægges, hvis værdierne i det år, hvor afdøde gik bort, maksimalt udgør 52.000 kr. (2025-tal), når såkaldte rimelige udgifter er fratrukket:
- Begravelse/bisættelse, herunder regningen til bedemand, kiste/urne, rustvogn, annoncering af dødsfaldet, takkekort, pyntning af kirke og kisten, korsang, bespisning af følget, køb og anlæg af gravsted, gravsten og vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden mv.
- Gæld sikret ved pant.
Sidste år måtte beløbet maksimalt udgøre 51.000 kr. (2024-tal).
Eksempel 1: Mogens døde d. 1. januar 2024 og efterlod sig 45.000 kr. i kontanter. Mogens havde ingen børn eller kone, så hans gode veninde, Hanne, sørgede for begravelsen, der beløb sig til 20.000 kr. Mogens havde en gammel gæld på 15.000 kr. til sin bank.
Hanne kan anmode Skifteretten om at modtage Mogens’ bo fratrukket begravelsesudgifterne. Hanne kan derfor få udbetalt 25.000 kr. som boudlæg. Hanne hæfter ikke over for banken, som derfor ikke får tilbagebetalt sit lån.
Eksempel 2: Peter døde d. 15. juli 2024 og efterlod sig 83.000 kr. Peters eneste barn, Robert, sørgede for begravelsen, der beløb sig til 20.000 kr.
Robert kan ikke få boudlæg, da Peter efterlod sig 63.000 kr., når man fratrækker begravelsesudgifterne, dvs. mere end beløbsgrænsen på 52.000 kr. (2025-tal). Robert må derfor bruge en anden skifteform, fx et privat skifte.
Livs- og ulykkeforsikringer og kapital-, alders- og ratepensioner går uden om boet. Disse skal derfor ikke indgå i beregningen af maksimumbeløbet.
Hæfter man for afdødes gæld?
Den person, som får boudlægget er kun ansvarlig for at betale begravelsesomkostningerne. I visse tilfælde kan skifteretten kræve, at personen også står for rydningen af afdødes bolig.
Hvis skifteretten kræver, at boligen ryddes indebærer det, at alt indboet fjernes. Man er derimod ikke forpligtet til at gøre rent. Hvis boligen ikke ryddes, vil man i yderste konsekvens kunne blive erstatningsansvarlig over for en eventuel udlejer.
Personen hæfter ikke for afdødes gæld, herunder udgifter til istandsættelse af lejemål eller huslejebetalinger. Det vil sige, at man i praksis kun hæfter for begravelsesudgifter, som overtiger værdien af dødsboet, hvis man har stået som bestiller af selve begravelsen.
Hvordan foretages et boudlæg?
Inden boudlægget kan ske, skal der laves en fortegnelse/blanket over værdien af dødsboets aktiver. Da der (næsten) ikke er nogen værdi i dødsboet, ser man bort fra eventuelle testamenter, som den afdøde måtte have oprettet.
Boudlæg er som udgangspunkt obligatorisk, såfremt betingelserne er opfyldt. I så fald kan der ikke ske privat skifte, ligesom at boet ikke kan udleveres til uskiftet bo. Skifteretten kan dog i særligt tilfælde bestemme, at skiftet skal overgå til en anden skifteform.
Skal der betales retsafgift og boafgift?
Der skal ikke betales boafgift eller tillægsboafgift, når boet opgøres som et boudlæg. Livs- og ulykkeforsikringer og kapital-, alders- og ratepensioner går uden om boet, og der skal derfor stadig betales afgifter af disse.
Fra d. 1. oktober 2021 skal der ikke længeres betale retsafgift.
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
4. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv
Hvad er ægtefælleudlæg?
Et ægtefælleudlæg er et rettighed den længstlevende ægtefælle har. Ægtefælleudlægget kan bruges, hvis ægtefællernes samlede formue (fratrukket gæld) er under et maksimumbeløb.
Den efterlevende ægtefælle har altid ret til at arve så meget, at værdien af dennes boslod og arvelod (samt særeje) ikke overstiger beløbsgrænsen for suppleringsarv.
Et ægtefælleudlæg betyder, at den efterlevende ægtefælle kan overtage hele dødsboet, uden at det bliver skiftet/delt med øvrige arvinger. Et ægtefælleudlæg kan være et godt alternativ til at sidde i uskiftet bo.
Du kan her læse mere om uskiftet bo →
Hvad er suppleringsarv?
Når en afdød efterlader sig en ægtefælle, har ægtefællen ret til at udtage/arve op til 910.000 kr. (2025-tal), før at der falder arv til andre – eksempelvis børn.
I dette beløb skal der medregnes:
- den efterlevendes ægtefælles halvdel af fællesboet
- den efterlevendes arv efter den afdøde
- eventuelt fuldstændig særeje
- Livsforsikringer samt pensionsudbetalinger
I modsætning til boudlæg skal der ved suppleringsarv/ægtefælleudlæg tages højde for gæld. Det er dermed nettoformuen, der er afgørende for beløbsgrænsen.
Beløbsgrænse reguleres hvert år. Det er årstallet på dødsfaldet, der er afgørende, hvor hvilken beløbsgrænse, der gælder. Er dødsfaldet sket sidste år er beløbet 870.000 kr. (2024-tal).
Hvem kan foretage ægtefælleudlæg?
Det er alene ægtefæller, som har ret til at bruge muligheden.
Det er ikke muligt for samlevende par uanset, om man har levet sammen i mange år, eller man har fået børn sammen. Samlevere kan dog have oprettet et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor det under visse omstændigheder er muligt at få suppleringsarv.
Hvornår kan der ske ægtefælleudlæg?
Den efterlevende ægtefælle kan vælge at få ægtefælleudlægget, hvis ægtefællernes samlede nettoformue er under beløbsgrænsen for suppleringsarv.
Ægtefælleudlæg kan som udgangspunkt benyttes selv om, at den afdøde har oprettet et testamente, hvor der er en anden end den efterlevende ægtefælle, der skal arve.
Hvis ægtefællernes nettoformue overstiger beløbsgrænsen, kan den efterlevende ægtefælle (stadig) udtage værdier op til beløbsgrænsen. Det resterende af formuen skal skiftes/fordeles med en egentlig dødsbobehandling.
Eksempel 1: Mogens og Hanne er gift. Mogens går bort i januar i år. Nettoformuen er på 1.000.000 kr. Uden ægtefælleudlæg ville Hanne ved et normalt skifte udtage/arve 75 % af deres samlede formue, dvs. 750.000 kr. Mogens’ børn vil modtage de resterende 250.000 kr. i arv.
Hanne kan dog kræve ægtefælleudlæg, således at hendes andel forøges op til maksimalgrænsen på 910.000 kr. (2025-tal). Mogens’ børn modtager det resterende beløb i arv (før betaling af afgifter).
Skifteretten kan bestemme, at der ikke kan ske ægtefælleudlæg, selv om at betingelserne er opfyldt. Dette kunne eksempelvis ske, hvis den efterlevende ægtefælle er insolvent, eller hvis der er en vis risiko for kreditorernes udlån.
Hæfter man for afdødes gæld?
Ægtefællen skal ved ægtefælleudlægget ”vedgå arv og gæld”. Udover at overtage den afdødes ejendele, skal den efterlevende ægtefælle også overtage den afdødes gæld.
I forbindelse med ægtefælleudlægget skal der indrykkes proklama i Statstidende. Dette medfører, at den afdødes kreditorer inden 8 uger skal oplyse om afdødes gæld. På denne måde kan den efterlevende ægtefælle være sikker på, hvor stor den eventuelle gæld er.
Hvordan foretages et ægtefælleudlæg?
Et ægtefælleudlæg foretages ved, at den efterlevende ægtefælle udfylder en blanket og fremsender den til skifteretten. Herefter fremsender skifteretten en skifteretsattest, som giver rådighed over afdødes ejendele, fx afdødes konti. Du skal desuden fremsende en formueoversigt til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet.
Du kan her finde blanketter på domstolenes hjemmeside →
Skal der betales retsafgift og boafgift?
Ved et ægtefælleudlæg skal der ikke betales boafgift til staten.
Fra d. 1. oktober 2021 skal der ikke længeres betale retsafgift.
Du kan her læse mere om hvem der arver, når den længstlevende ægtefælle er gået bort →
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
5. Uskiftet bo
Hvad er et uskiftet bo?
Uskiftet bo betyder, at man undlader at skifte boet efter den førstafdøde ægtefælle. I praksis betyder dette, at arven til den førstafdødes ægtefælles børn bliver udskudt til et senere tidspunkt.
Ved et uskiftet bo kan den efterlevende ægtefælle beholde rådigheden over afdødes dødsbo, indtil at ægtefællen selv går bort eller vælger at skifte i levende live.
Hvem kan sidde i uskiftet bo?
Det er alene ægtefæller, som har ret til at sidde i uskiftet bo. Samlevende par har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo uanset, om man har været samlevende i mange år eller har fået børn sammen.
Hvornår kan man sidde i uskiftet bo?
Den længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne kun efterlader sig fælles børn. Hvis den afdøde efterlader sig børn fra et tidligere forhold, skal disse – såkaldte særbørn – give samtykke til, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Den efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes fuldstændige særeje. Dette særeje skal således fordeles/skiftes mellem den afdødes arvinger. Den efterlevende ægtefælle kan dog sidde i uskiftet bo med den eventuelle resterende fællesformue.
Efterlader den afdøde sig ikke børn, kan den efterlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo.
Hvis den efterlevende ægtefælle senere ønsker at indgå et nyt ægteskab, skal det uskiftede bo skiftes. Derudover skal det uskiftede bo skiftes, hvis det uskiftede bo misbruges af den efterlevende ægtefælle.
Hæfter man for afdødes gæld?
Den efterladte ægtefælle, der vælger at sidde i uskiftet bo, påtager sig samtidig at hæfte for den afdødes gæld.
Hvordan foretages et uskiftet bo?
Den efterlevende ægtefælle skal udfylde en blanket, som skal afleveres til skifteretten. Skifteretten fremsender herefter en skifteretsattest, som giver rådighed over afdødes ejendele, fx afdødes konti.
Ægtefællen skal derudover fremsende en formueoversigt til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet.
Skal der betales retsafgift og boafgift?
Den efterlevende ægtefælle skal ikke ikke betale boafgift til staten. Der skal desuden ikke betales en retsafgift.
Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen
Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.
6. Offentligt skifte med bobestyrer (bobestyrerbo)
Hvad er et bobestyrerbo?
I et bobestyrerbo, er det en bobestyrer, der står for dødsbobehandlingen. I modsætning til de øvrige skifteformer træffes beslutningerne af en anden person end arvingerne.
Hvem kan være bobestyrer?
Bobestyreren kan være en af skifteretten udpegede autoriseret bobestyrer, eller en person, der er udpeget hertil i afdødes testamente.
En autoriseret bobestyrer vil altid være en advokat. En bobestyrer udpeget i et testamente vil i praksis altid også være en advokat.
Hvornår skal dødsboet behandles ved en bobestyrer?
Bobestyrerboet er den skifteform, som man altid vil falde tilbage til, hvis ingen af de øvrige skifteformer lykkedes.
Et dødsbo skal behandles ved en bobestyrer, hvis én af følgende grunde foreligger:
- Afdøde var insolvent (dvs. værdierne ikke kan dække gælden).
- Arvingerne kan ikke blive enige om at foretage et privat skifte sammen (og boudlæg eller uskiftet bo ikke er en mulighed).
- Mindst én af arvingerne kræver, at der skal være en bobestyrer.
- Afdøde har i sit testamente bestemt, at der skal være en bobestyrer.
- Der er tvivl om, hvem der er arvinger.
- Der er ikke mindst én myndig arving, som er solvent.
- Skifteretten bestemmer, at der skal skiftes med hjælp fra en bobestyrer.
Det er bobestyreren som træffer beslutninger vedrørende dødsbobehandlingen. Dette gælder uanset, om arvingerne er uenige i dette. Arvingerne kan dog klage til skifteretten, hvis de er uenige i beslutningerne.
Et fornuftigt alternativ til et bobestyrerbo er, at arvingerne vælger et privat skifte med bistand fra en advokat, der står for den praktiske bobehandling. Dette kan ofte være et billigere alternativ for arvingerne.
Skal der betales retsafgift og boafgift?
Udover bobestyrerens honorar, skal der betales en retsafgift på 1.500 kr. Derudover skal der betales en retsafgift på 9.000 kr., hvis arvebeholdningen overstiger 1.500.000 kr.
Arvingerne skal betales boafgift og eventuelt tillægsboafgift i overensstemmelse med de almindelige regler.
Gratis telefonmøde med en dødsboadvokat
MinAdvokat tilbyder et gratis telefonmøde med arvingerne, om hvordan de bedst kan komme videre med dødsboet.
Udfyld nedenstående kontaktformular for at blive ringet op.
Du kan ringe alle hverdage ml. kl. 9-15 på tlf.: 8618 6846 eller skrive pr. e-mail: kk@askt.dk.
Klaus Kjær
Advokatfuldmægtig med speciale i familie- og arveret.
Tlf. 8618 6846
e-mail: kk@askt.dk
