Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Kan man arve aktier?

Håndteringen af et dødsbo med aktier kan være udfordrende. Når en levende person handler med aktier, udløser gevinster en skattepligtig gevinst mens tab medfører et skattemæssigt fradrag. Det samme sker som udgangspunkt i et dødsbo, men der gælder nogle særlige regler.  

Hvad sker der med aktier ved dødsfald?

Når en person går bort, indgår aktier og andre værdipapirer i opgørelsen af dødsboet på samme måde som øvrige genstande som eksempelvis en bil, indbo og et hus. Det vil sige, at arvingerne skal tage stilling til, om aktierne skal overtages af arvingerne eller sælges, så der i stedet fordeles et kontantbeløb.

Indtil aktierne er solgt eller overdraget til arvingerne, er aktierne ejet af afdøde (dødsboet). Det betyder, at udbetalinger af udbytte og tegningsretter tilgår dødsboet. Det er ligeledes dødsboet, der har ejerbeføjelserne over aktierne.

Hvis arvingerne ikke er interesseret i at overtage aktierne, skal disse sælges i løbet af bobehandlingen. Det er arvingerne, der beslutter, hvornår salget skal ske. Arvingerne bør drøfte dette nærmere med banken forinden.

Aktierne skal i boopgørelsen opgøres til salgsprisen fratrukket kurtage. Salgsprisen er derfor afgørende for, hvor meget arvingerne modtager i kontanter og hvor meget, der skal betales i bo- og tillægsboafgifter til staten. 

Dette skal du overveje, hvis du er arving i et dødsbo med aktier

Det kan have skattemæssige konsekvenser for arvingerne, hvis aktierne ikke håndteres korrekt. Hvis du overvejer at få overdraget aktierne som en del af din arv, vil det være hensigtsmæssigt, hvis du drøfter det nærmere med en dødsboadvokat.

Arvingerne skal nøje overveje, hvornår de ønsker at få overdraget aktierne til sig selv. Arvingerne kan som udgangspunkt selv vælge, pr. hvilken dato, at aktierne skal overdrages.

Det er kursen pr. overtagelsesdagen, der bestemmer, hvilken anskaffelsespris, som arvingen ”har betalt” for aktierne. Det er denne anskaffelsessum, som er afgørende for, hvor meget arvingen skal betale i aktieavanceskat ved et senere salg af aktierne. Samtidig er det denne kurs, der er dødsboets salgspris – denne pris kan have betydning for eventuel dødsboskat.

Hvis arvingerne vælger at få en del af arven (fx aktier) udbetalt, før at dødsboet er afsluttet, gælder der særlige regler. En sådan disposition kaldes for acontoudlodning af arv. Alle arvinger skal være enige om at foretage acontoudlodning.

Hvis der foretages acontoudlodning, skal arvingerne give Skattestyrelsen skriftligt meddelelse om:

  1. Udlodningsdagen
  2. Hvad der udloddes
  3. Hvem af arvingerne, der er modtager
  4. Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.

Meddelelsen skal gives til Skattestyrelsen senest 4 uger fra den dag, hvor udlodningen gælder fra. Hvis der ikke gives meddelelse til Skattestyrelsen, kan det få skattemæssige konsekvenser, idet værdien af det udloddede beregnes fra den senere liggende skæringsdag. Denne 4-ugersfrist udløber dog tidligst 4 måneder efter boet er blevet udleveret af Skifteretten.

Du kan læse mere om acontoudlodning af arv på Skattestyrelsen hjemmeside.

Vi samarbejder om bobehandlingen

Dødsbobehandling kan være kompliceret. Med en dødsboadvokat kan du sikre, at alt går rigtigt til. MinAdvokat er specialister i arveret, så du er i trygge hænder.

1. Udfyld kontaktformularen

Når du har udfyldt kontaktformularen, vil advokaten kontakte dig for at aftale et uforpligtende telefonmøde med dig.

2. Telefonmøde med advokaten

På telefonmødet kan du stille alle dine spørgsmål, og advokaten vil fortælle dig om dine muligheder.

3. Boet behandles

Advokaten står for dødsbobehandlingen, som fx salg og opgørelse af boets aktiver og passiver. Du bliver løbende holdt orienteret.

4. Boopgørelsen færdiggøres

Når boets aktiver og passiver er opgjort udarbejder advokaten en boopgørelse, som viser arvens fordeling og afgifter.

5. Boopgørelsen godkendes

Boopgørelsen sendes først til din godkendelse. Herefter fremsendes den til Skifterettens og Skattestyrelsens gennemgang.

6. Udbetaling af arv

Når Skifteretten og Skattestyrelsen har godkendt boopgørelsen kan arven udbetales til dig. Samtidig betales eventuelle afgifter.

Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen

MinAdvokat tilbyder advokatbistand til dødsbobehandlingen til en fast lav pris.

Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846 
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.

Skat af aktier i et dødsbo

Når der er aktier i dødsboet, bør arvingerne være særligt opmærksomme på, hvorvidt dødsboet er skattepligtig eller ej. Et dødsbo er skattepligtig, hvis boets samlede aktiver overstiger 3.399.600 kr. (2025-tal) pr. skæringsdagen (fratrukket værdien af afdødes skattefrie bolig), eller hvis boets nettoformue (boets aktiver fratrukket boets gæld) overstiger samme beløb.

Sælges der aktier i et dødsbo, som er skattepligtigt, vil dødsboet skulle betale skat af en eventuel gevinst. Udover skatten skal der ligeledes betales arveafgift (bo- og tillægsboafgift) af det beløb, der ligger over 346.000 kr. (2025-tal). Arveafgiften udgør op til 36,25 % afhængigt af slægtsforholdet til afdøde. Er dødsboet er skattefritaget, skal der ikke betales skat af en eventuel gevinst. I dette tilfælde vil arvingerne alene skulle betale arveafgiften.

Du kan læse mere om bo- og tillægsboafgift her →

Skattefritagelsen betyder, at der ikke skal betales skat af eventuelle gevinster. Dette gælder uanset om aktiernes sælges eller overtages af arvingerne. Valget mellem salg eller overtagelse af aktier er derfor ofte et spørgsmål om forventninger til fremtiden for aktien.

Overtages aktierne af arvingen, vil arvingen skattemæssigt have anskaffet aktierne til handelsværdien (kursen) pr. overtagelsesdagen. Hvis dødsboet er skattefritaget kan det derfor være fordelagtigt for arvingerne at overtage aktier – der har en betragtelig avance – på det tidspunkt, hvor kurserne er højest – også selvom, at det medfører en højere bo- og tillægsboafgift. Denne betragtelige avance vil dermed ikke blive beskattet. Det vil nemlig for arvingen være denne høje værdi på overtagelsestidspunktet, der er udgangspunktet for den senere beskatning af en eventuel fortjeneste ved salg.

Aktier i skattefritaget dødsbo eksempel

Mogens afgik ved døden i år. Dødsboet er skattefritaget. Mogens efterlod sig aktier med en samlet værdi på 500.000 kr. Han havde 4 år forinden købt aktierne for 300.000 kr. 

Mogens’ datter, Hanne, vælger at overtage aktierne til 500.000 kr. Aktieavancen på 200.000 kr. er skattefri. 

Senere på året sælger Hanne aktierne for 600.000 kr. Aktieavance på 100.000 kr. er skattepligtig for Hanne. 

Hvis dødsboet er skattepligtigt, kan det i nogle tilfælde omvendt være mest fordelagtigt at overtage aktierne så billigt som muligt. Arvingerne bør altid drøfte dette nærmere med en dødsboadvokat.

Du kan læse mere om skattepligtige boer her →

Anbefalet advokat særeje

Få advokatbistand til at håndtere aktier i et dødsbo

Arvingerne bør være varsom med at overdrage eller sælger aktier fra et dødsbo uden at rådføre sig med en advokat. En forkert beslutning kan resultere i, at dødsboet – eller i værste fald arvingen selv – bliver på beskattet på en måde, der kunne være undgået.

Dødsboadvokaten vil igennem sin rådgivning sikre, at arvingen opnår det bedst mulige resultat i forbindelse med dødsbobehandlingen.

Gratis telefonmøde med en dødsboadvokat

MinAdvokat tilbyder et gratis telefonmøde med arvingerne, om hvordan de bedst kan komme videre med dødsboet.

Udfyld nedenstående kontaktformular for at blive ringet op.

Du kan ringe alle hverdage ml. kl. 9-15 på tlf.: 8618 6846 eller skrive pr. e-mail: kk@askt.dk.

Medlem af advokatsamfundet
Anbefalet af FamilieAdvokaten.dk
Vores advokatkontor
Picture of Klaus Kjær

Klaus Kjær

Advokatfuldmægtig med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: kk@askt.dk