Fælden ved skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje bør ikke benyttes i dag, fordi det kan føre til et helt andet resultat end tilsigtet.
“Skilsmissesæreje” lyder måske umiddelbart som en fornuftig særejeform – men ingen (erfarne) advokater benytter i dag særejeformen i testamenter og ægtepagter.
Der er nemlig en fælde ved skilsmissesæreje, som mange overser.
Hvad er skilsmissesæreje?
Et ægteskab kan – sat lidt på spidsen – ophøre på to måder: Skilsmisse eller død.
“Skilsmissesæreje” er en særejeform, hvor ægtefællerne har særeje i forbindelse med skilsmisse, men almindeligt formuefællesskab i forbindelse med død.
Skilsmissesæreje blev ikke så populært, som man forventede
Særejeformen skilsmissesæreje blev indført i dansk ret ved en lovændring den 1.10.1990. Man troede dengang, at skilsmissesæreje ville passe så godt til de flestes ønsker, at man ligefrem indførte en særlig formodningsregel: Hvis folk i dag skriver i deres testamente, at arven til børnene skal være deres “særeje” (uden at uddybe hvilken type særeje), gælder det, at der er formodning for, at de nok har ment “skilsmissesæreje”.
Man gik endda i 1990 så langt, at man lod formodningsreglen få tilbagevirkende kraft – hvis en person havde skrevet et testamente i f.eks. 1985 og bestemt, at arven til børnene skulle være børnenes “særeje” – så skulle det OGSÅ forstås som, at personen måtte have ment “skilsmissesæreje”, hvis personen døde efter 1.10.1990 uden at ændre testamentet. Dette til trods for, at særejeformen slet ikke var opfundet før 1.10.1990.
Set i tilbageblik var dette naivt – man overså, at skilsmissesæreje havde en væsentlig risiko.
Eksempel:
Mogens laver i 1985 et testamente, hvor arven til hans datter Stine skal være hendes “særeje”. Reglerne ændres i 1990, og på grund af den førnævnte formodningsregel antager man herefter, at der med ubestemt “særeje” måtte være ment “skilsmissesæreje”.
Mogens dør i 1997 og efterlader 1.200.000 kroner til Stine.
Stine er gift med Knud. Knud går bort i 2013.
Stines arv på 1,2 mio. kroner er stadig i behold på hendes personlige bankkonto – men hvad sker der med pengene i anledning af hendes mands død?
SVAR:
Svaret afhænger af, om Knud havde børn fra tidligere eller stor gæld. Her er 3 mulige scenarier :
- Hvis Knud er barnløs og han hverken efterlader sig formue eller gæld, skal Stine aflevere 600.000 kroner til Knuds dødsbo som “boslod”. De tilfalder dog hende som eneste arving og hun ender stadig med 1.200.000 kroner. Ingen skade er sket.
- Hvis Knud har et barn fra et tidligere forhold, og hverken efterlader sig formue eller gæld (en nettobodel på 0 kr.), arver særbarnet halvdelen af Knuds boslod, dvs. 300.000 kr. Stine arver den anden halvdel på 300.000 kr. Stine sidder tilbage med 900.000 kr.
- Hvis Knud skylder 600.000 kroner (eller mere) væk ved sin død, skal Stine give Knuds dødsbo 600.000 kroner som før – Knuds kreditorer får (til deres overraskelse) betaling af deres tilgodehavende. Stine arver intet. Stine ender nu blot med at have 600.000 kroner ud af de 1.200.000 kroner, som hun oprindeligt arvede fra sin far.
Var dette mon, hvad Stines far havde i tankerne, da han i 1985 skrev i sit testamente, at arven til Stine skulle være hendes særeje?
Mogens skulle i ovenstående eksempel havde ændret sit testamente efter år 1990 (men før sin død). Havde arven i stedet været fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, ville Stines 1,2 mio. kr. fortsat være i behold.
Løsningen: Undgå skilsmissesæreje
Hvis arven i testamente gøres til kombinationssæreje for arvingerne, betyder det, at arven er skilsmissesæreje, der dog bliver fuldstændigt særeje for arvingen, hvis hun bliver længstlevende. Arven bliver til delingsformue, hvis arvingen dør før sin ægtefælle – dette er til gavn for arvingens ægtefælle.
Hvis arven i testamentet gøres til fuldstændigt særeje, betyder det, at arven er særeje ved skilsmisse og særeje ved dødsfald. Fuldstændigt særeje stiller arvingens ægtefælle økonomisk dårligere end kombinationssæreje, hvis ægtefællen lever længst.
Der er i dag ingen rimelig grund til at benytte “skilsmissesæreje” i dens “rene” form i sit testamente.
I bedste fald forvolder skilsmissesæreje ingen skade, i værste fald fører skilsmissesæreje til utilsigtede tab for arvingen.
Det vil altid være til arvingens gavn, såfremt man i testamentet i stedet vælger en anden særejeform end skilsmissesæreje, eksempelvis kombinationssæreje.
Skilsmissesæreje i ægtepagter
En tilsvarende “fælde” findes, såfremt man vælger skilsmissesæreje i sin ægtepagt – men efter at en uheldig advokat år 2000 blev dømt til at betale erstatning for at have overset fælden, har ingen (erfarne) advokater lavet ægtepagter om skilsmissesæreje. I dag anvendes alene kombinationssæreje og fuldstændigt særeje i ægtepagter, hvilket du kan læse mere om her.
De tre særejeformer, man benytter i testamenter i dag
De tre særejeformer, som man i dag benytter i testamenter, hedder kombinationssæreje, fuldstændigt særeje og fuldstændigt særeje med succession.
Ulrik Grønborg
Advokat med speciale i familie- og arveret.
Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk
