Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Har du arvet en ejendom, kan skifteretsattesten tinglyses, så du kan råde over ejendommen

Hos MinAdvokat får du:

  • Bistand til tinglysning af din adkomst på ejendommen
  • Bekræftelse på, at tinglysning er korrekt gennemført
  • Fast pris på 2.550 inkl. moms.
Behandling af dødsboer og boopgørelse

Det kan være en god idé at få skifteretsattest om uskiftet bo tinglyst, så du kan råde over ejendommen efter din ægtefælles død – f.eks. ved låneoptag eller salg.

Når efterlevende ægtefælle har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg, som boudlæg eller til hensidden i uskiftet bo, eller boet er behandlet som forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving, kan overtagelsen tinglyses som ”Skifteretsattest Ægtefælle”, hvor tinglysningen oftest kan gennemføres, uden at ægtefællen selv behøver at underskrive anmeldelsen.

Der skal derimod tinglyses ”Skøde”, hvis ægtefællen ikke er eneste arving, samt hvis ægtefællen som eneste arving har valgt almindeligt privat skifte.

Ligeledes tinglyses ”Skøde”, hvis ejendommen er arveudlagt til andre end ægtefællen. 

Er der pligt til tinglysning?

Nej, men du kan hverken optage lån eller sælge ejendommen, hvis din berettigelse til at råde over ejendommen ikke er tinglyst.

Hvad er inkluderet i prisen, når man bestiller advokathjælpen?

Prisen for advokathjælp med tinglysningen af skifteretsattesten/skødet er 2.550 kr. inkl. moms, og indbefatter:

  • Udarbejdelse af tinglysningsanmeldelsen og gennemførelse af tinglysningen
  • Evt. udarbejdelse og registrering af tinglysningsfuldmagt.

Herudover kommer tinglysningsafgift til staten: En efterlevende ægtefælle skal altid kun betale den faste tinglysningsafgift på 1.850 kr. Andre arvinger (herunder samlever/medejer) skal betale almindelig tinglysningsafgift, d.v.s. fast afgift på 1.850 kr. + en yderligere værdiafgift på 0,6% af den værdi, som ejendommen er ansat til i boopgørelsen, dog min.af 80% af den senest offentliggjorte ejendomsværdi.

Hvilke oplysninger skal advokaten bruge?

Til brug for tinglysningen af skifteretsattesten/skødet skal vi have tilsendt følgende oplysninger:

  • Kopi af skifteretsattesten (gerne blot indscannet og fremsendt pr. e-mail)
  • Adresse på ejendommen (vi finder selv matr.nummeret). Hvis samme arving har udtaget flere ejendomme, kan adkomst på alle ejendomme tinglyses på samme anmeldelse, så husk også
    adressen på sommerhuset, forældrekøbslejligheden o.s.v..
  • Cpr-numre og fulde navne på afdøde samt ægtefællen og alle øvrige arvinger, der fremgår af skifteretsattesten.
  • Såfremt der er øvrige arvinger i boet, som ikke deltager i udtagelsen af ejendommen, skal vi også bruge cpr-numre og fulde navne på disse, idet de også skal signere tinglysningsanmeldelsen
  • Oplysning om, hvorvidt arvingen/arvingerne har MitID eller ønsker at udstede tinglysningsfuldmagt.

Du kan sende din bestilling til: ug@minadvokat.dk

Bistand til dødsboet:

Såfremt du har brug for egentlig bistand til opgørelse af dødsboet og fordeling af arv, kan vi også bistå.

Se nærmere her: skifte af dødsbo

Bliv kontaktet

Ønsker du at blive kontaktet om tinglysning af skifteretsattest, kan du anføre det her.

Så vil vi kontakte dig for at høre nærmere om sagen ved at udfylde nedenstående formular

Når du har klikket på “Bliv kontaktet”, modtager advokaten dine oplysninger og vil snarest kontakte dig.

Andre kunder mener

Kontakt os

Tlf. 8618 6846

Du er velkommen til at ringe til os. Vi har åbent 9-15. Vi hjælper gerne.

Send os en e-mail.

Er du i tvivl, er du velkommen til at skrive til os. Det koster ikke noget at spørge.

Bliv ringet op

Såfremt du foretrækker, at vi ringer til dig, kan du blot oplyse dine kontaktoplysninger.